Uanset om du er fan af intens og målrettet solbadning, eller om du kort sagt bare elsker at være udenfor og arbejde i haven, så husk altid at bruge en solcreme med SPF. Hvad betyder denne forkortelse egentlig?

• SPF – Sun Protection Factor (eller beskyttelsesfaktor) angiver, hvor længe du kan opholde dig sikkert i solen.

Når du bruger en creme med beskyttelsesfaktor, beskytter du ikke bare huden mod smertefuld solskoldning, men også mod for tidlig aldring og mere alvorlige helbreds problemer. Solstråling med frie radikaler forøger nemlig risikoen for, at der opstå hudkræft, og desuden forårsager den pigmentpletter på huden og tab af spændstighed. Som et resultat af for meget solbadning mister huden således elasticitet, og den bliver slap og rynket. Derfor anbefaler vi også, at du bruger en ansigtscreme eller en foundation med beskyttelsesfaktor, eller en solcreme til ansigtet med SPF 50+ hele året rundt. Om vinteren virker solen nemlig også på huden. 

Dermokosmetiske solcremer

Uanset hvilket problem du har – solallergi, eksem, aknehud eller simpelthen manglende tillid til solcremer – kan netop dermokosmetiske cremer med SPF være ideelle for dig. De er udviklet i samarbejde med dermatologer specielt til en sensitiv hud, så de indeholder ikke nogen irriterende ingredienser. De giver maksimal effektivitet og sikkerhed, der er forbundet med et farmaceutisk miljø, og derfor egner de sig fantastisk til alle hudtyper, endda også til børns hud. 

SPF beskyttelsesfaktor angiver graden af UVB-strålingens permeabilitet og bestemmer, hvor længe du sikkert kan opholde dig i solen.

 

• Eksempel: Hvis du kan tilbringe 10 minutter i solen uden at blive solskoldet, vil en creme med SPF 15 multiplicere denne tid med 15, og det vil være lig med 150 minutter. Netop så længe bør du være beskyttet efter brug af en creme med SPF 15. Men denne værdi er kun orienterende. I virkeligheden (afhængigt af årstid, vejret eller endda af din geografiske placering) kan huden være beskyttet i meget kortere tid. 

Nogle producenter angiver også graden af UVA-strålingens permeabilitet (under betegnelsen PPD) på emballagen og angiver tillige dens værdi. Men ofte bærer cremer kun symbolet "UVA" i en cirkel på emballagen. Det betyder, at de giver en afbalanceret beskyttelse mod begge typer af UV-stråling – oftest i forholdet 1:3. Også her gælder det, at en høj grad af SPF-/PPD-beskyttelse betyder en lav permeabilitet af UVA-stråling. 

Begge typer af filtre beskytter huden mod solskoldning, selv om deres sammensætning og mekanismer er forskellige. Hver af dem har sine fordele og ulemper, og det rette valg afhænger af, hvad du foretrækker, og af din huds behov. Så hvad er forskellen, og hvordan skal man beslutte sig, når man vælger?

 

Kemiske filtre – absorberer UV-stråling og forvandler den til andre former for energi såsom varme.

 

• De er lettere og mindre synlige på huden, så de danner ikke en hvid film. 

• De er nemmere at påføre og fordele  – du kan lægge dem i lag med andre kosmetiske produkter, for eksempel foundation. 

Mineralske filtre – fungerer som en barriere på hudens overflade, så de reflekterer UV-stråler væk og spreder dem.

 

• Mineralske filtre (zinkoxid og titandioxid) er skånsomme mod huden og er også egnet til en sensitiv hud – de forårsager ikke irritation eller allergiske reaktioner. 
• Efter indsmøring er hudens beskyttelse øjeblikkelig. 
• De anses for at være mere sikre, da der er mindre sandsynlighed for, at de trænger ind i huden, og de har ikke en negativ indvirkning på miljøet og økosystemet i havet.

• De kan efterlade en hvid eller fedtet film på huden og er sværere at fordele. De er federe, og de kan være sværere at påføre eller eventuelt at lægge i lag med andre kosmetikprodukter.
• Man kan ikke forarbejde og teste dem lige så godt som i et laboratorium. Resultatet kan være en upålidelig og muligvis meget lav beskyttelse i en ustabil blanding. For eksempel kan de have mindre beskyttelse mod UVA-stråling, så deres beskyttelse mod fotoaldring og pigmentering kan være begrænset.